Send linket til app

Monster Matematik


4.0 ( 0 ratings )
Spil Uddannelse
Forfatter: Jacob Ussing Olsen
Gratis

Læring gennem leg:
Mange børn lærer forskelligt. Nogle lærer bedst gennem bøger og tavleundervisning, mens andre lærer bedst gennem visuelle, legende midler, såsom spil. Ved at spille sig til viden, udfordrer man børns måde at lære på, og Monster Matematik app’en, kan derfor nemt bruges som supplement til at styrke dit barns matematik- og regnefærdigheder.

Monster Matematik er et matematik spil, hvor du kan lege dig gennem læringen. Du kan dyste i regnestykker mod enten computeren eller udfordre familie eller venner til en stinkende prutte- eller bøvseduel. Svarer man rigtigt og hurtigst, kan du endelig prutte din farmor i hovedet eller bøvse på din irriterende lillebror. Men pas på! Svarer du forkert eller for langsomt, kan du risikere selv at få en skoldende flammeprut eller en øredøvende operabøvs lige tilbage i hovedet.

Klar til fart off?
Så find din regnehjerne frem, pak din duftevand og hold dig endelig godt for næsen, for nu skal du med på dit livs fæleste regneeventyr sammen med de hæmningsløse og ildelugtende prutte- og bøvsemonstre; Muggen Mås og Bøvse Bob. Er du klar?? Okay, vi gør klar til fart off: 1, 2, 3, weeeeeeee.

Vil du hellere udforske monstrenes verden med nogle afslappende hyggefimser? Så tag på eventyr med Muggen Mås og Bøvse Bob. Her kan du for eksempel hjælpe dem med at befri Kong Blå, som bliver holdt fanget af de onde løbesnottere i den store snotvulkan. Du kan også hjælpe det lille monster, Lille Fis, med at blive beskidt og ulækker igen. Han er nemlig kommet til at gå i bad og er derfor blevet alt for ren. Adder badder!

I Monster Matematik kan du:
- Øve hovedregning med de fire forskellige regnearter.
- Lære tallene fra 0 til 10.000 at kende.
- Udkæmpe matematikdueller mod familie og venner.
- Opleve over 20 forskellige skøre og vilde prutter og bøvser.
- Spille prutte- og bøvsemelodier på dine vundne medaljer.
- Opleve hyggelige fortællinger med flotte illustrationer til.

Det adaptive niveaureguleringssystem sikrer, at man i dette matematik spil altid bliver tilpas udfordret - lige meget om man er på nybegynder eller ekspertniveau.